Onsdag 27.11.08 Namua Island
Jeg ligger i vores fale (hytte) på stranden med udsigt til det mest fantastiske blå vand. Vi er de eneste gæster på øen. Os, to hunde og fem ansatte. Det trækker op til regn. Måske. Gik en lille tur ud til den del af øen, som vender ud mod stillehavet, hvor de store dønninger bliver til brænding. Der var små huller i klipperne fyldt med småfisk. Bagefter svømmede vi lidt rundt ved stranden. Der var så mange fisk. Store og små i alle farver – helt som når man dykker, men på bare en meters vand.
Så er det jeg må spørge mig selv: Hvad er det lige jeg laver i Danmark? Hvorfor bliver jeg ikke bare her? Brisen er mild, vandet er lunt og fyldt med farvestrålende (og velsmagende!) fisk. Mændene er galante uden spor af metroseksuelle nykker. Her spiller de rugby og har hænder som stegepander :-) Alle smiler, hilser og er venlige. Hvorfor skal jeg dog vende hjem til det kolde nord?
Her på øen er der ingen elektricitet og hytten vi bor i er egentlig bare et trædæk med et tag af palmeblade. 'Væggene' er en slags persienner lavet af sivmåtter. Meget rustikt. Og meget meget skønt.
Ok. Lidt spooky. Vi er nu alene tilbage på øen. De kommer igen med mad i morgen. Indtil da er det bare Marinus, mig og de to hunde. Cikaderne forsøger at overdøve drønene fra bølgerne derude på havet. Hvorfor er den larm mon så beroligende?
Lørdag den 30. november 2008 Taufua
Har siddet et par timer i en lyserød badering i det blå vand ved den hvide strand. Solen har bagt fra en blå himmel. Det har ikke regnet en eneste dråbe endnu. Heldigvis er der lidt vind. Om lidt er der aftensmad. Vi skal have hummer. Flere af den slags dage, tak!
Er lige kommet tilbage til vores fale. Er mæt. Har spist næsten fire hummer. Det tordner i det fjerne og horisonten bliver ind i mellem lyst op af lynene. Lige over os er der ikke en sky, kun tusinde og atter tusinde stjerner. Bølgerne her inde ved stranden klukker helt stille, mens de store bølger ude på det dybe vand brøler rasende, når de med voldsom kraft brækker ind over koralrevet. Her er som i en drøm. Eneste forskel er, at det er virkeligt. Jeg er her.
Jeg ligger i vores fale (hytte) på stranden med udsigt til det mest fantastiske blå vand. Vi er de eneste gæster på øen. Os, to hunde og fem ansatte. Det trækker op til regn. Måske. Gik en lille tur ud til den del af øen, som vender ud mod stillehavet, hvor de store dønninger bliver til brænding. Der var små huller i klipperne fyldt med småfisk. Bagefter svømmede vi lidt rundt ved stranden. Der var så mange fisk. Store og små i alle farver – helt som når man dykker, men på bare en meters vand.
Så er det jeg må spørge mig selv: Hvad er det lige jeg laver i Danmark? Hvorfor bliver jeg ikke bare her? Brisen er mild, vandet er lunt og fyldt med farvestrålende (og velsmagende!) fisk. Mændene er galante uden spor af metroseksuelle nykker. Her spiller de rugby og har hænder som stegepander :-) Alle smiler, hilser og er venlige. Hvorfor skal jeg dog vende hjem til det kolde nord?
Her på øen er der ingen elektricitet og hytten vi bor i er egentlig bare et trædæk med et tag af palmeblade. 'Væggene' er en slags persienner lavet af sivmåtter. Meget rustikt. Og meget meget skønt.
Ok. Lidt spooky. Vi er nu alene tilbage på øen. De kommer igen med mad i morgen. Indtil da er det bare Marinus, mig og de to hunde. Cikaderne forsøger at overdøve drønene fra bølgerne derude på havet. Hvorfor er den larm mon så beroligende?
Lørdag den 30. november 2008 Taufua
Har siddet et par timer i en lyserød badering i det blå vand ved den hvide strand. Solen har bagt fra en blå himmel. Det har ikke regnet en eneste dråbe endnu. Heldigvis er der lidt vind. Om lidt er der aftensmad. Vi skal have hummer. Flere af den slags dage, tak!
Er lige kommet tilbage til vores fale. Er mæt. Har spist næsten fire hummer. Det tordner i det fjerne og horisonten bliver ind i mellem lyst op af lynene. Lige over os er der ikke en sky, kun tusinde og atter tusinde stjerner. Bølgerne her inde ved stranden klukker helt stille, mens de store bølger ude på det dybe vand brøler rasende, når de med voldsom kraft brækker ind over koralrevet. Her er som i en drøm. Eneste forskel er, at det er virkeligt. Jeg er her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar